FAQ

Hvad har I gang i?
Formålet er at forstå lidt mere af hvad der sker om ørerne på os. Vi ønsker at tage udfordringen op og på kvalificerende vis debattere de komplekse udfordringer og muligheder vi står over for.
Hvem er I?

Vi er nysgerrige mennesker i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde. Nuværende medlemmer er mellem 20 og 80 år og tæller alt fra studerende og værnepligtige, over chefer og selvstændige til pensionister og efterlønnere.

Hvilke emner tager I op?
Alle emner der repræsenterer en kompleks udfordring for menneskeheden. Typiske emnefelter er demokrati, teknologi, kompleksitet, videnskab og oplysning.

Hvem står bag?
Hvadharvigangi? blev stiftet af 50 fremmødte den 24. januar 2007 i København. Bag generalforsamlingen stod en håndfuld begejstrede læsere af Baade-Og der mødte hinanden i en studiekreds i Roskilde, efteråret 2006.

Hvad er Baade-Og?
I oktober 2008 udgav forfatteren Lene Andersen den fjerde af 5 bøger i serien Baade-Og. Hendes projekt har fungeret som inspirationskilde for stifterne.

Hvem kan være med?
Alle der kan tilslutte sig formålet om en åben og selskabelig debat om udviklingens muligheder og perspektiver.

Hvorfor er det nødvendigt med en forening?
Fordelen ved en forening, frem for sporadiske foredrag, er at der skabes en kontinuitet i debatten. Ambitionen er at der gennem en solid internetside kan følges op på arrangementer og debatteres videre.

Hvad koster det?
Medlemsskab koster 100 kroner i kontingent om året. Pengene går til ting som leje af lokaler til arrangementer, webhotel og lignende.

Har I lavet nogle ordentlige vedtægter?
Ja! Og de kan læses her.

 

Hvadharvigangi?     bestyrelse@hvadharvigangi.dk     odense@hvadharvigangi.dk