Danmark år 2020?
Hvordan skal Danmark se ud om 10 år?
- Hvad skal vi være kendt for ude i verden?
|
|
20. feb. 2010
|
Vesterlandsk fundamentalisme
Vores ytringer om andre lande er ofte kendetegnet af manglende kendskab til fremmede kulturer og af det som jeg vil betegne som vesterlandsk fundamentalisme. Vi fremhæver til stadighed de vestlige demokratiers overlegenhed overfor de stater, som har andre styreformer. Lovprisningen af det klassiske demokrati og afvisningen af andre styreformer er nærmest euforisk, når der tales om stater som har ry for religiøs fundamentalisme. Men vi ignorerer vores egne fundamentalisme, som er kendetegnet af selvros og manglende accept af alle regimer med andre styreformer. Den absolutte tro på den vestlige livsforms kvaliteter forsvares og fremhæves, som den eneste brugbare løsning, som et dogme. De umiddelbart synlige kendetegn ved den vestlige fundamentalisme er selvtilfredshed og arrogance. Vi forventer tolerance fra alle de kulturer, som vi møder med intolerance.
Dette må endelig ikke opfattes som en godkendelse af den religiøse fundamentalisme, som til alle tider bør bekæmpes. Der er overvældende historiske beviser for den umådelige skade, som den religiøse fundamentalisme har voldt. Katolikker, protestanter, jøder, muslimer og tilhængere af mange sekteriske religioner har udøvet utallige grusomme handlinger, har indledt krige, udslettet store befolkningsgrupper, været ansvarlige for henrettelser og terroraktioner, for at overbevise andre grupper om deres religions salighed. De blodige, europæiske religionskrigene kan fremhæves som veldokumenterede eksempler. Disse fakta bestrides ikke, men vi bør sætte spørgsmålstegn ved de midler vi bruger for at bekæmpe religiøs fundamentalisme. De voldelige magtmidler, som vesten anvender for at forhindre eller begrænse terrorisme, bidrager næppe til modpartens velvilje. Vores magtdemonstrationer fører ikke til forsoning, men øger blot risikoen for yderligere terroraktioner, i stedet for at svække den. Antallet af dødsofre i Irak og Afghanistan er næppe blev mindre efter vestens militæriske interventioner i disse lande.
Denne vesterlandske fundamentalisme har mange fremtrædelsesformer:
? Nationalisme får stadig ubehageligere udtryksformer. Overleverede nationale værdier skal beskyttes for enhver pris, uanset om vi selv efterlever dem.
? Misbrug af ressourcer er et faktum. Vi glemmer, at vores velstand ikke blot beror på flid og intelligens, men i vid udstrækning på underbetaling af råvarer og arbejdskraft fra lavere udviklede områder.
? Racisme mødes dagligt. Vi er skam tolerante overfor tilflyttere, hvis de blot er blåøjede, lyshårede og taler vores sprog med engelsk, tysk eller fransk accent. Vi er bange for alle med en anden hudfarve. Forbrydelser begås stort set kun af de mørklødede. Al dårligdom, skyldes dem som ser anderledes ud eller som har en forkert accent, om end kun få etniske danskere har en egentlig berøringsflade med tilflyttere af anden oprindelse. Vi glemmer de venlige og høflige udlændinge, som vi møder i pizzeriaerne eller hos grønthandleren. Men frem for alt glemmer vi, at udlændinge er medmennesker med de samme behov og ønsker som vi. Disse tilflyttere vil gerne leve et godt og trygt liv, de vil arbejde, tjene penge, vil kunne glæde sig sammen med familie og venner.
? Intolerance er vores livsform. Når vi er på ferie i udlandet forventer vi fuld accept af vores medbragte vaner. Vi drikker uhæmmet spiritus i muslimske lande. Vi færdes næsten afklædt i katolske kirker og på strande i de lande hvor man traditionen tro ikke blotter sin krop. Vi ignorerer andre landes høflighedsregler.
COP 15 er et godt eksempel på vores manglende forståelse for andre kulturer og andre menneskers drømme og ønsker. Vi forventer, at udviklingslandene frivilligt skal give afkald på de materielle goder, som vi siden anden verdenskrig har annekteret, som vores selvskrevne rettigheder. Vi forventer mådehold af de nye lande, mens vi øger vores levestandard. Tolerance overfor anderledes tænkende er blevet erstattet af arrogance, af en vi alene viden holdning. Danmarks befolkning udgør kun en promille af verdensbefolkningen. På trods af dette mener vi at vi har viden og forudsætninger for at diktere, hvordan de resterende syv milliarder mennesker skal leve.
Demokrati er et smukt ideal, som hvis det realiseres, næppe overgås af nogen anden styreform, om end man må erkende at det perfekte demokrati nok aldrig har eksisteret. I de græske bystater var det udelukkende de frie og økonomisk uafhængige mandlige borgere, som udøvede styringen. Kvinder, købmænd og indbyggere af anden nationalitet var sat uden for indflydelse. Nogle af det græske demokratis svagheder er siden blevet udryddet og de europæiske velfærdsdemokratier fandt i årene mellem 1950-90 en rimelig balance mellem nødvendige begrænsninger og personlig frihed. I disse år opstod en række velfungerende demokratier, som kunne fremvise fortrinlige resultater.
De moderne vestlige demokratier er stadig velfungerende på overfladen, men antallet af skønhedsfejl er stigende og afstanden til et egentligt folkestyre øges konstant. Danmark har i mange år stået som et eksempel på et velfungerende, demokratisk velfærdsamfund. Men en række af de senere års politiske tiltag (neoliberalisme, militærisk engagement i Irak og Afghanistan, overvågning, integrationslovgivningen, politiets magtudfoldelser osv.) giver anledning til at spørge, om Danmark stadig er underlagt et egentligt folkestyre eller sagt med andre ord, om de Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder er gået totalt i glemmebogen? De samme ubehagelige tendenser er synlige i de fleste vestlige stater. Globaliseringen har til følge, at den enkelte stats autonomi begrænses, og at folkestyret har færre udfoldelsesmuligheder. I det enogtyvende århundred er det nødvendigt at finde en rimelig balance mellem national autonomi og globale behov.
På det seneste er demokrati begrebet i den vestlige verden på trods af de allerede nævnte skønhedsfejl nærmest blevet til en ?religiøs? dogme. Vi taler ustandseligt nedladende om de stater, som er præget af andre styreformer, men vi ignorerer vores selvskabte, vesterlandske fundamentalisme. Vi har stadig et nogenlunde velfungerende demokrati. Hvis vi vil bevare og udbygge denne styreform, så må vi bestræbe os på at lære at omgås andre kulturer med respekt, så demokratiet ikke forfalder til ?democrazy?.
|
Skriv et svarDu skal være logget ind for at besvare emner.
Klik her for at oprette en ny bruger »
|
Vil du være aktiv? * Lav et arrangement
* Inviter til arrangementer
* Inviter til medlemskab
Vil du starte en ny afdeling?
Bor du i Århus, Aalborg eller et helt tredje sted og savner uafhængige debatmøder, så hører vi gerne fra dig på bestyrelse @ hvadharvigangi.dk NYHEDER Vores arrangementer på Tranquebar i København er veloverståede, og vi ser frem til flere af samme slags til efteråret. For at se videoklip fra arrangementerne med Manu Sareen, Jaleh Tavakoli og Vincent Hendricks - kig under "Film og lyd". | Sagt om Hvadharvigangi?: "Det jeg godt kan lide, er at der er gang i den. Der er ikke tale om envejskom-munikation, men et skønt aktivt publikum med holdninger. De skal ikke loppes op, de skal nærmest holdes nede!" Lone Kühlmann "Der er virkelig en høj debatkultur i foreningen." Line Barfod | | | Følg os på Facebook! København:
Odense:
|
|
