Danmark år 2020?
Hvordan skal Danmark se ud om 10 år?
- Hvad skal vi være kendt for ude i verden?
|
|
16. feb. 2010
|
Mennesket i demokratiet
Velfærdsstatens eksistens beror stort set på summen af samfundets spilleregler (normer, love, overenskomster osv.) og indbyggernes krav og handlinger. Folkestyret forudsætter en rimelig balance mellem lovgivningen og befolkningens ønsker, engagement og udfoldelser. Den demokratiske styreform er en stadig balancegang mellem samfundets regelsæt og forskellige enkeltpersoners henholdsvis gruppers behov.
Et demokrati består af individer, som hver for sig er unika, der er kendetegnet ved personlige evner og ønsker, som resulterer i forskelligartede adfærdsmønstre. Vi kan i mange tilfælde forudsige hvordan et bestemt menneske vil agere i en given situation, men på trods af dette sker det, at mennesker som vi kender godt handler stik imod vores forventninger. Det enkelte menneske har et særdeles varieret intellektuelt, psykisk, fysisk, sprogligt og socialt handlingsformåen.
Demokratiet består ikke blot af enkeltpersoner, men ligeledes af store grupper med sammenfaldende interesser. Disse grupper har en dominerende indflydelse på samfundets ve og vel, velvidende at individerne inden for de enkelte grupper aldrig er identiske og at udfoldelsen af behovene varierer afhængig af det sociale felt og interaktionen mellem grupperne og kommunikationen mellem de enkelte individer. Groft forenklet kan man dog sige, at der i et hvert demokrati findes tre dominerende grupper, der hver for sig påvirker samfundet i en bestemt retning:
Den stabile gruppe
Nogle mennesker foretrækker fortrinsvis tiltag, der svarer til deres kompetencer og interesseområder, men uden det store behov for at træffe afgørelser. Det passer dem fint, hvis de kan overlade afgørelser og beslutninger til andre, som er opsat på at handle. De er ikke modstandere af ændringer, når blot de har mulighed for at beskæftige sig med det arbejde og de fritidssysler, som de holder af. De forventer fornuftige love og spilleregler og er tilfredse hvis samfundet behandler dem nogenlunde retfærdigt, uanset profession og beskæftigelse. Det kan være videnskabsmænd, ufaglærte arbejdere, forskere, håndværkere, akademikere, lærere, embedsmænd, osv. Man kan gå ud fra at denne gruppe stort set repræsenterer alle erhverv med udtagelse af kunstnere og opdagelsesrejsende. Menneskene i den stabile gruppe er generelt pålidelige, de yder til stadighed en solid arbejdsindsats og støtter andres ideer og ændringsforslag, men de er ikke igangsættere. Medlemmerne af denne gruppe er gode holdspillere og bidrager i stort omfang til at styrke sociale institutioner. De er generelt lovlydige og forventer også, at andre overholder love og aftaler. Om end de ikke selv har behov for at træffe afgørelser er de ofte lydhøre overfor igangsætterne ideer og villige til at gennemføre det forarbejde og de rutineopgaver som er nødvendig for at realisere nye ideer.
Den konservative gruppe
Den anden gruppe omfatter de mennesker, som frem for alt vil bevare det kendte samfund og de gamle værdier. Disse konservative individer er særdeles villige til at komme med redegørelser for deres meninger og træffe afgørelser, som kan bidrage til at beskytte den verden de kender. De er dog yderst forsigtige overfor nytænkning og interventioner, som kan destabilisere det bestående samfund. Det er ofte stærke personligheder, som ynder, at påvirke andre mennesker og som modsat individerne i den førstnævnte gruppe er særdeles villige til at træffe kulturbevarende beslutninger. De konservative arbejder fint sammen med individerne fra den første gruppe, men vil som oftest have konflikter med igangsætterne.
Den ustyrlige gruppe
Den tredje gruppe er igangsætterne, som til stadighed ynder at træffe afgørelser og indlede nye aktioner. De er overbevist om at tilværelsen og verdens udvikling beror på handlinger og er særdeles opsat på at yde deres bidrag. De er ofte utålmodige overfor alle dem, som ikke ønsker ændringer, men er lydhøre over for andre igangsættere og føler sig godt tilpas sammen med ligesindede. Overholdelse af normer og aftalte spilleregler er ikke deres stærke side, og de træffer tit afgørelser uden tilstrækkelig kendskab til de nødvendige forudsætninger. De igangsættere som har gode relationer til den stabile gruppe opnår store fordele, da dette samarbejde sikrer, at deres ideer bliver ordentlig underbygget og gennemarbejdet. Det er dog et spørgsmål om betegnelsen gruppe er korrekt for de iværksættende mennesker, da de individuelle forskelle er mere udpræget end i de to andre grupper og da de har behov for større bevægelsesfrihed end de stabile og de konservative personer.
Hvad så?
Samfundet har brug for de tre grupper og frem for alt er det vigtigt, at disse grupper ikke blot lever ved siden af hinanden, men at de kan arbejde sammen.
John Locke (1632-1704) og Montesquieus (1689-1755) tredelingslære om magtfordeling kræver en klar adskillelse mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Denne gamle visdom er stadig relevant, men bliver åbenlyst ignoreret af mange af nutidens politikere, på trods af, at den er nedfældet i mange nationers grundlove.
Tredelingslæren har mange kvaliteter, men den bremser udviklingen og fremmer ikke sammenarbejde. Men hvis tredelingslæren ikke er tilstrækkelig for at løse nutidens store ændringsbehov, hvad kan vi sætte i stedet? Dette spørgsmål lægges ud til diskussion. Det vil glæde mig, at høre andres meninger om dette spørgsmål.
|
Skriv et svarDu skal være logget ind for at besvare emner.
Klik her for at oprette en ny bruger »
|
Vil du være aktiv? * Lav et arrangement
* Inviter til arrangementer
* Inviter til medlemskab
Vil du starte en ny afdeling?
Bor du i Århus, Aalborg eller et helt tredje sted og savner uafhængige debatmøder, så hører vi gerne fra dig på bestyrelse @ hvadharvigangi.dk NYHEDER Vores arrangementer på Tranquebar i København er veloverståede, og vi ser frem til flere af samme slags til efteråret. For at se videoklip fra arrangementerne med Manu Sareen, Jaleh Tavakoli og Vincent Hendricks - kig under "Film og lyd". | Sagt om Hvadharvigangi?: "Det jeg godt kan lide, er at der er gang i den. Der er ikke tale om envejskom-munikation, men et skønt aktivt publikum med holdninger. De skal ikke loppes op, de skal nærmest holdes nede!" Lone Kühlmann "Der er virkelig en høj debatkultur i foreningen." Line Barfod | | | Følg os på Facebook! København:
Odense:
|
|
