Danmark år 2020?
Du er her: Fora » Danmark år 2020? » Er nationalstaten passé?
Er nationalstaten passé?
13. sep. 2009
Idéen om en nation bygger på en konstrueret identitet, ofte baseret på en forestilling om fælles etnicitet, historie, levested eller lignende. I de seneste par hundrede år har mange nationer tyet til idéen om en stat for at organisere og beskytte sig selv overfor de, man ikke inkludere i sin definition af nationen. Denne kombination af nation og stat - nationalstaten - har vist sig at være en af de stærkeste sociale kræfter mennesket endnu har fundet, forstået på den måde at den effektive homogenitet, der kendetegner fx Danmark, ofte tilskrives nationalstatens succes. Således godt organiserede og trygge har vi kunnet opbygge et avanceret velfærdssamfund.

At trække grænser synes dog også at have en pris - og verden uden for holder sjældent op med at banke på. Især i disse år er nationalstaten underkastet en intensiveret debat. I en verden med stor ulighed i levevilkår, kan vi da forsvare at lukke os selv af fordi vi er mere priviligerede? Dét mener jeg ikke vi kan. Men hvis jeg har ret, hvad skal da stå i stedet for nationalstaten? Er det naivt at tro at en så stærk kraft kan afløses af noget så tilsyneladende skrøbeligt som FN? Spiller den såkaldte globalisering, både økonomisk, socialt og informationsmæssigt, en rolle her? Er nationalstaten passé eller har vi kun set toppen af isbjerget?
15. sep. 2009
JA
15. sep. 2009
Undskyld den korte kommentar.
Jeg havde forfattet et lidt længere indlæg men det blev ikke sendt. Jeg tester nu om det overhovedet kan lade sig gøre at kommenterer på emnerne.
Er der en begrænsning på indlæggenes størrelse?
18. sep. 2009
Jeg tvivler på der er en begrænsning - du har sandsynligvis blot været uheldig.
29. okt. 2009
Jeg tror det forholder sig med nationalstaten som med religion eller seksuallivet, det er kommet for at blive.
På trods af vidtløftige visioner om menneskehedens vej mod voksenheden (som man måske kunne forestille sig kom til at handle om at kunne se stort på egne interesser, og måske også at kunne sætte sig ud over evolutionsmæssige dispositioner), så er der nu nogen egenskaber ved det at være menneske som der findes nogen sindssygt effektive memer der passer til.
Jeg tror det i høj grad er evnen til at kunne skelne mellem ens egen gruppe og de andre, og vælge hvem man er solidarisk med, der har betinget menneskets succes som samarbejdende art, og har lagt grunden til den iboende etik der ligger bag alt menneskeligt samvær.
Forestillingen om "os og de andre" passer også så formidabelt til nationalitetsfølelsen, og enhver der er kommet hjem efter lang tid i udlandet kender vel følelsen af at se Dannebrog vaje mod den blå sommerhimmel (Det var en sublim følelse, især før NOGEN kidnappede flaget!).

Nej, jeg tror at vi kommer til at trækkes med nationalstaten og de nogen gange ubekvemme og irrationelle følger af den i mange århundreder endnu.
Det er besværligt med, men umuligt uden...
18. nov. 2009
Nationalstaten kan tages op i et helt nyt perspektiv, når man tager gårsdagens kommunalvalg i betragtning.

Man kan i hvert fald ikke tale om et samlet Danmark, hvor vi er enige om helt grundlæggende ting, som velfærd, erhvervsliv, skatter, rettigheder osv.

I nat så vi en gammelkendt virkelighed; et mørkeblåt Vestjylland, og røde storbyer. I Herning fik Venstre 62% af stemmerne (!), mens det "blodrøde" styre i København kan lægge yderligere 4 år oven i den 106-årige borgmesterhat.

Er vi grundlæggende uenige? Ligger der en mental grænse ved Lillebælt? Er der virkelig forskel på trailerfolket og dem fra djævleøen?

Tendensen til at de venstreorienterede har godt fat i storbymennesket, synes i nat at have manifesteret sig. Om ens politiske holdninger er determinerede af befolkningstætheden i det område man bor i, ved jeg ikke, men det står også klart i eksempelvis USA, hvor man taler om "Røde" (Republikanske) stater, der farver hele midtvesten, og storbykosmopolitterne på østkysten, der stemmer demokratisk. At der i øvrigt er stor forskel på dansk og amerikansk politik er en anden sag, men by mod land står stadig centralt i formningen af politiske holdninger.

Jeg tror selv at det komplekse liv i storbyen giver nogle andre indsigter, og en bredere "kulturforståelse". Måske er der også en påvirkning fra de universitetsstuderende, der giver nogle andre svar, end det "at kalde en spade for en spade" - man kan jo ikke vide om den rent faktisk er en spade før vi har undersøgt den gennem lingvistik, kemi, kulturhistorie osv.
Arbejdsmarkedet i København, Århus, Odense og Aalborg indgår også i højere grad i det globale arbejdsmarked, og een ting må vi konstatere; det globale arbejdsmarked er kommet for at blive. Så måske er tendensen at politiske holdninger langsomt, men sikkert, breder sig fra by til land. Er fremtiden så rød?

I København må det også bemærkes at nogle vestegnskommuner går til konservative borgmestre. Måske er de skarpe grænser trukket, netop der hvor integrationen/assimilationen/tolerancen/lighedsambitionerne (eller hvad vores projekt nu er) er mislykket.
Og Venstres storsejr i Herning; en ekstremt driftig erhvervskommune med mange lokalt forankrede virksomheder. Danmarks svar på midtvesten?

Danmark er i hvert fald ikke bare Danmark, og med så store regionale forskelle, må man spørge sig selv om Danmark eksisterer om 20-30-40 år? Jeg mindes en facebook-gruppe der hedder "Sælg Jylland, og lad os få en ordentlig regering"...
18. nov. 2009
http://politiken.dk/debat/signatur/article836719.ece

Lars Trier Mogensen fra Politiken giver sit bud.
18. nov. 2009
Og hvis man vil se det endelige rød-blå Danmarkskort

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/KV09/

Skriv et svar

Du skal være logget ind for at besvare emner.

Klik her for at oprette en ny bruger »

Hvadharvigangi?     bestyrelse@hvadharvigangi.dk     odense@hvadharvigangi.dk