Den gamle mand med cigaren
8. december 2008

Peter Zinkernagel, den gamle mand med cigaren, stod for skud på årets sidste møde i Filosofisk Agenda. Ti mødedeltagere diskuterede med udgangspunkt i Zinkernagels bog: Tilvante forestillingers magt - påstand aftenens tema, forholdet mellem virkelighed og sprog.
Zinkernagels bog blev d. 28/10 2001 gengivet i sin helhed i Politiken, og Tøger Seidenfaden kunne næppe have valgt en bedre tekst til at illustrere Politikens politiske ståsted og program.
Aftenens store spørgsmål drejede sig om, hvorvidt Peter Zinkernagel overhovedet bedriver filosofi i sin tekst, om ikke han i stedet har skrevet et polemisk manifest til forsvar for den politiske korrekthed og blot tager pseudomatematiske argumenter til hjælp for at kunne affyre sine påstande med større autoritet. Zinkernagel er uden tvivl en kyndig retoriker, men spørgsmålet: Er han også filosof? blev ikke besvaret, kun grundigt diskuteret på aftenens møde.

Diskussionen gik altså ikke så meget på, hvorvidt Peter Zinkernagel havde ret i sine påstande angående eksistensen af skjulte eller rettere sagt, upåagtede logiske relationer, som determinerer vores måde at agere på. Zinkernagel hævder nemlig eksistensen af logiske relationer, som, hvis de blev iagttaget og respekteret, i sidste ende ville ophøje f.eks. menneskerettighederne fra lokal værdi til universel norm, og som ville formå at bringe samtalepartnere til enighed på tværs af psykosociale forskelle.

På den anden side er normer årsag til krige. I forhold til blotte værdier kan man sige: smag og behag er forskellig, men normer kan bruges til at retfærdiggøre intervention i andres forhold, så de er sprængfarlige. Krig bliver f.eks. resultatet, hvis en lokal værdi, sympati eller antipati, som ikke er tilstrækkeligt logisk velfundet, f.eks. "ariere er personer, jøder er ikke personer" bliver ophøjet til norm. Ligeså bliver resultatet katastrofalt, hvis man ikke respekterer, at selv en tilstrækkelig begrundet norm skal have tid til at bundfælde sig i en ny kontekst, her nævner Zinkernagel Pol Pots regime i Cambodia og dengang, Sovjetrusland pludselig overgik til parlamentarisme og markedsøkonomi.
Verdensfreden er ifølge Zinkernagel inden for rækkevidde, hvis blot magtens udøvere ville følge den basale politiske norm: "At politik bør respektere personers rettigheder" og hvis alle fulgte den basale moralske norm: "At personer bør behandles som personer". Personer er, ifølge Zinkernagel, utænkelige uden rettigheder. "Personer" og "rettigheder" er juridiske kategorier, hvis definitioner er snævert knyttet til en kulturel kontekst. Siden oplysningstiden har den juridiske praksis i Vesten med større eller mindre held forsøgt at arbejde ud fra tanken om, at person og rettighed er to uløseligt forbundne kategorier, men sådan er det ikke i en stor del af resten af verden. Det er ikke sikkert, at relationen mellem de to kategorier ser logisk ud fra et ikke-vestligt synspunkt, uanset hvor længe man argumenterer.

Aftenens tema: sprog og virkelighed, kom til at berøre retsfilosofi, matematisk stringente beviser, kommunikationens begrænsninger samt filosofiens berettigelse og forskelligartede udtryk i dag. Det store spørgsmål drejede sig som sagt om Zinkernagels egen objektivitet og autoritet, selv om jeg ikke tror særlig mange var uenige i hans konklusioner, så var bevisførelsen for dem alligevel noget tynd.
Udfordringen vedbliver at bestå i, at man (ikke) med objektiviteten i behold kan sætte sig ud over sin egen sociale situation eller horisont, som den er indfældet i det sprog, man er opflasket med at begribe sin omverden igennem. På den anden side er det muligt for forskelligartede (sociale) systemer at kommunikere med hinanden, hvis man tager hensyn til bias og gør sig umage med at oversætte og definere de underforståede strukturer, som determinerer et system, strukturer som set indefra systemet selv kan se ud som almindelig sund fornuft, men udefra ligne det rene volapyk. Her er det muligvis også en pointe, at Zinkernagel ønskede at publicere sin bog i Politiken under pseudonymet "Sund Fornuft".

Til slut vil jeg undskylde, at jeg som altid ikke kan yde mødets deltagere retfærdighed i dette referat. Mange kloge ord, indsigter og henvisninger flyver rundt mellem deltagerne, når vi mødes. Det har været en fornøjelse at lægge ord og øre til Filosofisk Agenda i denne første sæson. Om alt går vel, bliver der i slutningen af januar indkaldt til et møde, hvor de interesserede kan diskutere og planlægge forårssæsonen i Filosofisk Agenda.

Venlig hilsen,
Ulla Filtenborg Jensen